|
|
|
Jeg tilbyder professionel terapi og rådgivning for unge og voksne, særligt i forhold til:
- Krisebehandling
- Depressionsbehandling
- Stress
- Angst
- Mobning
- Selvværdsproblemer
- Ensomhedsproblemer
- Eksistentielle problemer
- Livskriser og traumatiske oplevelser
- Ønske om personlig udvikling
- Ønske om ændring af livsstil
Efter min autorisation er jeg efteruddannet i kognitiv adfærdsterapi i SAKT - Selskab For Adfærds- og Kognitiv Terapi og desuden indenfor den psykodynamiske referenceramme i behandling af kriser / traumer samt udviklingspsykologiske problemstillinger. Jeg har derefter taget en 3-årig videreuddannelse i humanistisk eksistentiel terapi - teori og metode, "Tilstandsdifferentieret psykoterapi".
- Kognitiv adfærdsterapi er særdeles velegnet til stressbehandling samt til behandling af bl.a. angsttilstande som fx fobier, socialangst, sygdomsangst og panikangst og til behandling af depressioner.
- Psykodynamisk terapi / eksistentiel terapi er særdeles velegnet til behandling af eksistentielle kriser og problemer samt problemer og konflikter, der måtte opstå i den fortløbende livsudvikling.
Således kan det terapeutiske forløb tilrettelægges efter dit faktiske behov for problemløsning, så du opnår størst mulig effekt. Samtalerne foregår i en tryg og respektfuld atmosfære.
Målet med terapien er ikke alene, at du får løst dine problemer nu, men at du lærer at genkende faresignalerne hos dig selv - så du fremover kan løse problemer mere hensigtsmæssigt. Via terapien vil du blive mere bevidst om dine styrker og muligheder for personlig udvikling, og du kan med større selvindsigt lære at udnytte dine ressourcer bedre fremover.
Terapien giver mulighed for, at blive bedre til at fokusere, konkretisere og prioritere dine mål i tilværelsen.
|
|
|
|